Endnu en uge i jobsøgningsland er gået…

Denne uge i jobsøgningsland har været en podcastfyldt uge, med mange interviews, en enkelt jobsamtale og selvfølgelig ansøgninger. Noget af det det var været en udfordring er det med at holde fri med god samvittighed. Det kommer jeg ind på i ugens emne. Derefter afslutter jeg med planlægningen af en spændende og lidt travl uge der kommer.

Ugen der gik

Jeg har som en del af min uge planlagt at jeg skal træne 3 gange om ugen, jeg det var også sådan jeg startede min mandag. Det gav et gevaldigt humørboost, så ugen startede virkelig dejligt.

Netværk

Kaffemøder

Jeg har lige læst en artikel i forbindelse med Djøf, hvor nogen brokker sig over hvor udslidt ordet kaffemøde er. Jeg er egentlig tildels enig, fordi jeg også mener mange ikke ligger nok i at forberede og målrette deres kaffe/netværksmøder. Til jeg finder på noget bedre holder jeg dog nok ved ordet lidt endnu 😉

I denne uge har jeg fået aftalt 3 nye kaffemøder, det ene med en anden jobsøgende. Jeg tænker vi kan hjælpe hinanden og give feedback. Det andet er faktisk en efterfølger på det meget lange møde jeg havde i sidste uge. Jeg elsker at møde inspirerende mennesker 🙂

Desværre er at af de aftalte kaffemøder også blevet udskudt, pga. noget arbejde. Det er jo noget virkeligt rod når de der mennesker der arbejder rent faktisk også skal arbejde 😉 Jeg satser på vi hurtigt får fundet en ny dato, da det er et jeg har glædet mig meget til.

Podcast

Tirsdag var en meget lang dag, den stod på ikke mindre end 3 interviews til podcasten. Her var 2 af dem over nettet, hvilket er nyt for mig at gøre, så ser frem til at se om de bliver gode. Har ikke fået lyttet dem igennem endnu.

Skulle du have lyst til at prøve kræfter med at skrive (shownotes) eller redigere lyd, og få noget erfaring i den retning, så tag fat i mig. Jeg kan altid godt bruge noget hjælp til podcasten 🙂

De 3 interviews jeg har fået lavet handler om mindfulness, påklædning og et interview med en som har fået job ved en alternativ søgeform. Jeg glæder mig til at dele dem med dig.

Så har jeg også fået aftalt et nyt podcast interview i denne uge, det glæder jeg mig også rigtig meget til. Det kommer til
at handle om nervøsitet når man skal til samtale og hvordan man afhjælper det.

2016-11-01-12-27-43

I ugens løb har jeg også startet på en ny bog: ´Hit med jobbet´af Steen
Kræmer Rasmussen
. Den er jeg gået
igang med fordi jeg også skal lave en podcast episode med ham. Jeg er godt nok ikke kommet så langt, men der er virkelig mange gode råd i den bog. Jeg glæder mig til at lave interviewet.

Ansøgninger

Jeg startede ugen med at ringe til en arbejdsgiver og få stillet en masse gode spørgsmål (hvis jeg selv skal sige det). Jeg syne det gik ret godt. Baseret på det, fik jeg også skrevet og sendt ugens første ansøgning.

Den anden ansøgning jeg sendte, var jeg faktisk meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle sende. Efter at have talt med virksomheden, havde jeg lidt min tvivl om hvorvidt jeg vil passe ind i jobbet. Nu er den dog sendt afsted, også må vi jo se om det også er den konklusion virksomheden kommer frem til. Det er ikke fordi jeg tror jeg ikke vil kunne bestride jobbet, skulle jeg få det. Det er mere en bekymring om hvorvidt jeg ville komme til at sidde i en stilling som ikke passer super godt på min personlighed.

Jeg kom også lidt op i det røde felt i forhold til min ene ansøgning i denne uge. Som med så mange andre virksomheder, så skulle jeg udfylde en masse basisoplysninger om mig selv, da jeg skulle sende ansøgningen. Jeg forstå dog på ingen måde hvorfor det skal være relevant om jeg er gift, skilt eller ugift, når jeg søger en stilling. Det giver slet ikke mening for mig at de stiller sådan et spørgsmål. Og slet ikke i forbindelse med den type stilling jeg søgte.

Juleassistance

Mandag gav min juleassistance jobsøgning også frugt. Jeg blev inviteret til samtale tirsdag, som så blev rykket til fredag pga. sygdom. Selve samtalen gik rigtig fint, det er dog kun en 8 timers stilling, men igen hvis det kan gå igennem med a-kassen, og de vil give min. dagpengesatsen, så er det jo fint og komme ud og lave noget 🙂

Samtidig er der jo kommet nye regler. Det betyder at hvis jeg skulle være så uheldig at nå ud over mine 2 år, så kan jeg forlænge min dagpengeperiode i forhold 1:2 af timer jeg har arbejdet. Dvs. (som jeg forstår det), at for hver time jeg har arbejdet i min dagpengeperiode får jeg 2 timers ekstra dagpenge. På den måde kan jeg så forlænge min dagepengeperiode.

1 blandt 300+

Mandag fik jeg også afslag på et anden job jeg havde søgt. Jeg forsøgte at ringe for at få feedback, desværre uden held, så nu har jeg sendt en mail i stedet for. Måske jeg er heldig at få svar.

Til gengæld havde jeg søgt et job som ungevejleder, hvor de har samtaler i næste uge. Her ringede jeg torsdag op for at høre om de havde indkaldt til samtaler. Måske jeg kunne tale mig til samtale, hvis jeg ikke var blevet udvalgt. Desværre lykkes det ikke. De havde fået over 300 ansøgninger til de 3 stillinger. Det lød ellers til at være et rigtig spændende projekt, men det var der jo så også 300+ andre der havde synes.

Vurdering af ugen:

Glad: 2016-10-09-08-31-02      Bahh: 2016-10-09-08-30-57       ØV ØV ØV: 2016-10-09-08-30-48

Denne uge

Effektivitet: 2016-10-09-08-30-57    Humør: 2016-10-09-08-30-57

Jeg kunne mærke at jeg har haft lidt udfordringer med at holde mine planer i denne uge. Altså de aftaler jeg har haft med mig selv. Derfor brugte jeg en god del af min torsdag på bare at tulle hjemme og prøve at skabe et overblik. Nogen gange tager tingene bare længere tid end jeg regner med. Andre gange går det lynhurtigt. Når jeg sådan kigger tilbage så startede ugen virkelig godt, men det er ligesom om at luften lidt gik af ballonen her sidst på ugen. Men jeg er sikker på næste uge bliver FANTASTISK 😀

Husk at holde fri

En af de ting jeg har bøvlet (ja, jeg er jyde), med i denne uge, er det her med at have dårlig samvittighed over at holde fri. Grunden til at jeg planlægger mine uger, og egentlig også har afsat tidspunkter til de forskellige opgaver (i min kalender), er at det nemt bliver meget flydende at være jobsøgende.

Jeg bor alene, og har derfor også aftener hvor jeg ikke har nogle planer. Her ender jeg ofte med at sidde og lave jobsøgningsrelaterede ting, og hvis jeg ikke gør så sidder jeg med en følelse af at jeg burde. Det kan godt give dårlig samvittighed. Det er også noget af det som kan gøre jobsøgningen rigtig øv synes jeg.

Derfor har jeg besluttet at jeg skal finde nogle ting som jeg kan tage mig til i stedet for. Jeg har nemlig en tendens til at hvis jeg ikke har planer og ikke lige ved hvad jeg skal lave, så bliver det jobsøgning. Samtidig skal jeg også tage en bevidst beslutning om at det så er OK at lave de ting når jeg gør det.

Vil starte ud med disse fire ting:

  • Lave kreative projekter – perler og malerier (måske julepynt, men shhh, det taler vi først om i december)
  • Se film på Netflix – Ikke serier (har en tendens til ikke at kunne lade dem være til de er færdige, og det er knap så produktivt)
  • Læse en god, ikke jobsøgningsrelateret bog
  • Gå en tur

Hvis du har nogle gode ideer til andre ting at lave på de der aftner hvor man bare sidder alene, så del dem endelig med mig 🙂

Ugen der kommer

Ugerne begynder lidt at ligne hinanden, hvilket ikke lige helt er min kop the. Jeg kan godt lide at der sker lidt. Jeg har også en plan om at prøve og udvikle en workshop for jobsøgende, men nu må jeg se om det bliver til noget. Det bliver nok ikke lige i den kommende uge.

Den kommende uge står på ansøgninger, podcast, kaffemøder og Elevate.

2016-11-05-14-04-41

Jeg har allerede et par (eller 5) jobs jeg synes virker interessante, så dem vil jeg gå igang med at kigge på mandag. Som altid vil jeg ringe til virksomhederne og spørge ind til stillingerne inden jeg skriver mine ansøgninger.

Tirsdag kommer til at stå i podcastens tegn igen, både i forhold til at få optaget et nyt afsnit, men også i forhold til at redigere og udgive.

Så er der kaffemøder, desværre blev det jeg havde planlagt mandag jo rykket. Der er dog stadig 2 på onsdag, som jeg glæder mig til. Jeg skal også forberede Elevate weekend.

Torsdag bliver uopfordret ansøgninger / netværk.

Elevante

Også står weekenden på Elevate, hvor jeg har været så heldig at vinde en billet. Det er et netværks/selvudviklings arrangement (tror jeg nok). Som har fået meget ros, af hvad jeg har hørt. Så jeg er spændt på at deltage.

Jeg har lige fået en mail om at der er en fest om lørdagen hvor temaet er maskeradebal. Så nu skal jeg ud og have købt lidt forskelligt, så jeg kan få lavet mig en maske.

Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Jeg har sagt nej til en del andre spændende ting i denne weekend for at kunne deltage, så jeg håber virkelig det er noget jeg kan få noget ud af. Både personligt, men også i forhold til min jobsøgning.

Jeg ser frem til endnu en spændende og forhåbentlig både udviklende og givende uge i jobsøgningsland.

2016-10-30-15-59-41-1Hvis du er nået helt her ned til, så vil jeg lige dele et fantastisk citat med dig som jeg faldt over i denne uge.

Hvis du tror på du kan, eller at du ikke kan, så har du ret.‘ Henry Ford

Kontakt

Jeg vil meget gerne invitere dig indenfor på bloggen. Hvis du har lyst til at fortælle om hvordan du søger job, så send mig en mail. Jeg er sikker på at din måde at søge på og dine tanker også kan hjælpe andre 🙂

Du er også meget velkommen til at skrive hvis du har nogle spørgsmål til mig omkring min strategi eller andre ting, eller endnu bedre, hvis du har et job til mig 😉

Hav en dejlig dag, og Go Jobjagt!

Diana