Steen er forfatter til bogen ‘Hit med jobbet’. Han er uddannet journalist og har tidligere arbejdet afdelingsleder på et uddannelsescenter og i den sammenhæng ansat mange mennesker og læst endnu flere ansøgninger.

Med udgangspunkt i de ansøgninger har han kigget på hvad der fangede ved dem. Overraskende nok var det IKKE dem der beskrev sig selv og fortalte om hvad de har lavet før. Det var derimod dem, som turde at have nogle holdninger og brænde igennem med deres faglighed.

Kan man skrive den rigtige ansøgning?

Man kan ikke sætte en formel op for den rigtige ansøgning. Der er forskel på virksomheder og personer, så den enkelte ansøgning skal målrettes måde virksomheden og modtageren så meget, som det er muligt.

Netop derfor er research vigtigt i ansøgningsprocessen; du kan bruge alle informationer, du finder, til at målrette din ansøgning.

Den rigtige ansøgning er den, der får dig til samtale.

Genbrug gerne dele af din ansøgning

Mange af de afsnit, en ansøgning består af, kan genbruges alt efter hvilken type virksomhed, du søger hos. Det er ikke alle afsnit, som nødvendigvis behøves at målrettes virksomheden.

Det, som er vigtigst, er, at motivationen rammer plet hos den virksomhed, du søger hos.

De 4 overordnede steps til at skrive en god ansøgning

  • Research ? du skal lave god research på virksomheden og samtidig kende dig selv, så du kan bringe dig selv i spil i forhold til det, du finder ud af.
  • Skriv godt ? sproget skal være i skabet, fordi hvert eneste ord, du skriver, sender signaler om dig.
  • Hvad får virksomheden ud af mig ? formuler det i forhold til den konkrete virksomhed
  • Redigering og visuel præsentation

Det er et stort stykke arbejde at skrive sådan en ansøgning, men som Steen siger: ´Den er det værd´.

Research er vigtig, fordi du skal skrive en ansøgning, som gør, at virksomheden har lyst til at møde os. Når du gør det, skal du altid tage udgangspunkt i virksomheden. Det er den, der beslutter, om du skal til samtale. Derfor skal du kende dem så godt at du kan skrive målrettet den konkrete virksomhed.

Hvad kan researchen bestå af:

Opsøge og ringe til folk

Søg på nettet

Brug biblioteket og deres ressourcer

Med god research bliver ansøgningen også meget nemmere at skrive.

Researchdelen kan også gøre at du finder ud af at du ikke har lyst til at arbejde for virksomheden, f.eks. fordi den har nogle værdier, som ikke passer til dig.

Den professionelle personlighed

Det er der, hvor du viser hvad du leverer til virksomheden, og hvordan du løser dens opgaver.

Det skal bygges op som en faglig påstand efterfulgt af en uddybning, som handler om dig selv. Påstanden handler ALDRIG om dig.

Der skal gerne være 2-3 afsnit i en ansøgning som omhandler din professionelle personlighed og ingen afsnit må være over 5 linjer.

Hvis du starter ansøgningen med et af disse afsnit har du sat dig selv i scene med det samme, hvilket Steen anbefaler at man gør.

Motivationen

Motivationsafsnittet er vigtigt i ansøgningen. Det er noget af det, som virksomhederne efterspørger allermest.

Det skal IKKE være ‘Jeg synes, I er en spændende virksomhed, som jeg gerne vil arbejde for’. Det fortæller ikke virksomheden noget. Brug i stedet motivationsafsnittet på at rose virksomheden. Det skal være for noget som er relevant for det job du søger. Noget, du ved, de selv er stolte af. Bring så dig selv i spil i forhold til, hvad du kan byde ind med i den sammenhæng.

Læs ansøgningen højt for dig selv og andre

Start altid med at læse din ansøgning højt for dig selv.

Få derefter en anden til at læse den højt, hvis du har muligheden for det.

Du kommer til af fange mange flere fejl på denne måde. Det kan være, du bruger det samme ord mange gange i et afsnit, eller nogle ord som minder meget om hinanden.

Ansøgningens opbygning

Evt. en indledning, her kan du også bruge et af dine professionel personlighedsafsnit, og så skal der være en motivation for jobbet. Meget gerne 1-2 jeg afsnit, det skal være en god kombination, også afslutter man med en god afslutning.

Der skal være en overskrift, som skal vække opmærksomheden, den skal give lyst til at læse ansøgningen  – også skal den være dækkende for indholdet.

Sørg for at afveksle mellem de forskellige afsnit gennem ansøgningen.

Sammenhæng mellem ansøgning og CV

Ansøgningen skal være fremadrettet, mens CV´et er bagudrettet. Sender du en ansøgning, som er en omskrivning af dit CV, fortæller du virksomheden hvad du har lavet før, men ikke hvordan du kan hjælpe den.

CV´et er bare et faktatjek, hvor ansøgningen nemlig viser, hvad virksomheden får ud af at ansætte dig.

Husk også at målrette dit CV til den enkelte virksomhed. Prioriter opgaverne i dine enkelte ansættelser, som passer til den type af job du søger.

Steens allerbedste jobsøgningsråd

  • Gå all-in på researchdelen
  • Kend dig selv, vid hvad du kan levere til virksomheden
  • Tør have holdninger
  • Få det til at se godt ud ? Det visuelle indtryk er vigtigt.

Hvor finder du Steen:

Bogen hjemmeside hitmedjobbet.dk

LinkedIn 

Facebook

Kraemer.dk

Go’ Jobjagt

Diana