Camilla Lærke Lærkesen starter afsnittet med en disclaimer: Når vi laver denne episode om at være introvert, kan det jo nemt komme til at lyde som om at nu laver vi lige en jobsøgningsepisode for introverte så de der introverte stakler kan få noget hjælp, for nu skal de jo ud og kommunikere med verden og det er de jo ikke så gode til. Sådan kan det jo godt komme til blive læst, men sådan er det jo ikke.

Det er vigtigt fordi vi er så forskellige som introverte og ekstroverte, og det kan være svært at sætte sig i hinandens sted.

Camilla har podcasten Bevidst introvert , Netværkshistorier og Netværksnørderne, sidstnævnte sammen med Kim Klyver.

Hvad er på at være introvert og ekstrovert:

Det handler bl.a. om hvor vi henter energi, men det er ikke kun det det handler om. Det handler også om hvordan vi reagerer på hverdagen. Har vi brug for at tage ud og ryste ugen af os i byen eller skal vi bare hjem på sofaen.

Camilla fortæller også at det handler om hvordan vi databehandler.

Som introvert har hun behov for at gå og summe selv, hvor ektroverte ofte har behov for at snakke det igennem med andre.

Få givet udtryk for dit behov for at tænke

Til f.eks. samtalen med jobcentret kan man godt være under et tidspres for at nå igennem alle de ting man SKAL tale om. Det betyder også at jobkonsulenten måske bliver en smule utplmodig, i hvert tilfælde hvis man som jeg (Diana) er ekstrovert. Camilla fortæller at det her kan være en god ide at give udtryk for at man er typen der har brug for lidt tid til at tænke inden man svarer på spørgsmålet.

Som ekstrovert kan man træne på at give plads, og bare tie stille når man har stillet et spørgsmål.

Hvordan kan du som introvert bruge det at være introvert i jobsøgningen.

Gør det du er bedst til, vær den du er, siger Camilla. Det er dig selv du skal sælge.

Du skal jo være den som du er, også til jobsamtalen, for det er også det du skal leve op til når du kommer ud i jobbet.

Til selve jobsamtalen opfordrer Camilla til at du siger at du lige tænker et øjeblik inden du svarer. Så hvis du virker stille, så er det fordi du lige har behov for at reflekterer.

Husk også på dine forcer:

  • Den ro og tilstedeværelse du har
  • Din evne til at fordybe og forberede dig godt
  • Når du skriver dine ansøgninger

Forberedelse

Husk også at forberede dig på small talken fra velkommen og hen til mødeloaklet.

“Man kan sagtens få job uden at ringe til virksomheden og være helt vildt synlig. Jeg tror også man får nogle fordele ved at være det og ved at ringe. Det er bare ikke den eneste måde.” Camilla Lærke Lærkesen.

Hvis du har grunden til at at ringe, så gør det. Skriv et manuskript og øv dig på det inden du ringer.

Netværk

Camilla fortæller at hun aldrig har haft vildtr stort held med at deltage i fysiske netværksmøder, og at hun derfor er meget selektiv med hvilke hun detlager i. Det er fordi det ikke er på hendes præmisser.

Hun følges gerne med nogen hun kender, og bare det at se folk igen, kan føre noget nyt og godt med sig. Som til samtalen gælder det igen også at forberede sig så godt så muligt for hende.

Camilla sætter nogle bitte små mål for hendes selv til arrangementet, og når hun har opnået dem, så må hun gå hjem. På den måde får hun både netværket, og vist ansigt, og er tro mod sig selv, og går hjem inden hun ikke gider være der mere.

Til de online events, gør hvad du kan for at forberede dig i forhold til hvad emnet er, hvilket regi det er i, og hvis muligt hvem der kommer.

Når Camilla kigger på netværk, trækker hun det også ud fra sig selv. Hun ser på det som pusespilsbrikker. Så hendes kompetencer er alle en brikker, så det at netværket, er at finde ud af hvor disse brikker passer. Det kan også være at hjælpe andre med at finde ud af hvilke andre personer brikker der passer sammen, så sætte de to personer i kontakt. Det skaber også værdi.

Halvdelen af netværk er at være opsøgende, men den anden halvdel er at blive fundet. For at blive fundet er du nødt til at vise hvad du har.

Camilla Lærke Lærkesen

Kaffemøder

Kommunikationene er vigtig – Spørg om personen du gerne vil tale med har tid, og hvordan personen helst vil gøre det. Skal i mødes, gøre det over telefonen eller over Zoom.

Hvad er det du gerne vil vide ffra personen?

Vær selektiv, og vid hvad du gerne vil med dig og hvorfor du gerne vil det.

Om du er introvert eller ekstrovert – Lad være med at tage for mange kaffemøde. Som introvert værner du om din egen nergi, hvor du som ekstrovert ikke kan nå at reflekterer over det, når du har for mange kaffemøder.

Det vigtigste

Der er ikke EN rigtig måde at gøre det på!

Fang Camilla

Hvis du har lyst til at høre mere fra Camilla, kan du selvfølgelig finde og lytte til hendes podcasts:

Bevidst introvert , Netværkshistorier og Netværksnørderne,

Du kan også finde Camilla på LinkedIn samt følge med på hendes side bevidstintrovert.dk.

Go’ jobjagt

Diana