I denne episode taler jeg med Bente Juel Danyar, som er Chefkonsulent i Center for HR.
Bente arbejder med undervisning, HR-sparring og rekruttering. Hun har altid arbejdet med mennesker og været leder siden hun var 23. Vi taler om persontyper og den indflydelse de har på jobsøgningen.
Som den første i Danmark blev Bente ansat i det skotske koncept ”Insights Learning & Development”. Her arbejder man med personprofiler i forhold til at forstå egen og andre personers adfærd samt med kommunikations- og adfærds strategier. Det er netop hendes viden på dette område som er baggrunden for samtalen i dagens podcast.
Insights Discovery Konceptet – Kort
Konceptet består af en model hvor der er 4 farver, som hver repræsenterer forskellige personlig præferencer – Blå, Grøn, Gul og Rød.
Man bruger værktøjet til personlig udvikling – til at forstå egne og andres præferencer. Noget af det som profilen kan bruges til er bl.a. at finde ens styrker, forstå ens præferencemæssige adfærd samt at finde ud af om man forstår verden ud fra de samme principper som ens kolleger, chef, familie og venner.
Det er vigtigt at huske at alle præferencetyper og alle profiler er lige gode, men de er forskellige i deres udtryk. Alle har alle fire farver i sig, men man vil altid have en farve der er mere dominerende end de andre. Derudover har det enkelte individ farverne i forskellige mængder og i forskellig rækkefølge.
Jobsøgningen og samtale
Bente anbefaler altid at man bruger tid på at læse om og ringe til virksomhederne, og finde ud af hvordan de beskriver sig selv. Hvis man er opmærksom måden de udtrykker sig på, kan man lettere få en ide om hvorvidt man vil passe ind i den pågældende virksomhed.
Når man møder andre mennesker, om det er til et kaffemøde eller en jobsamtale, er de første 7 sekunder meget vigtige. Det kan være en fordel hvis man som jobsøger kan tilpasse sit eget udtryk i forhold til den person man sidder overfor. Det er dog rigtig vigtigt, pointerer Bente, at man ikke gør det på en måde så man går på kompromis med sig selv. Dette vil også hurtigt blive opfattet som værende falskt. Så man skal bevare sin integritet.
Man kan ofte gennemskue hvilken farve der er dominerende hos andre personer på den måde de hilser på en på. Dette kan netop være et godt hint når man skal til en samtale.
Når du sidder over for den enkelte kan du tænke over hvilke behov den enkelte farve har. Det kan du også inddrage når du skriver din ansøgning og dit CV, hvis du ved hvem den skal målrettes til.
For alle fire farvepræferencer betyder det meget at CV´et ansøgning er overskuelig og letlæseli
Hvilken typer er du selv?
Når du ringer til en virksomhed, så spørg hvad de ligger mest vægt på i stillingen. De ord som bruges kan give dig en ide om hvilken persontype de leder efter.
For at finde ud af om du passer ind, kan du kigge på ordsamlingerne her under, prioriter de fire forskellige ordsamlinger. Den der passer bedst vil være din dominerende farve. Det er igen vigtigt at sige at man ikke kun er en farve, og derfor vil du kunne se dig selv i flere af farverne.
Når du har fået en ide om din egen farve, så er det en god ide at tænke over at folk omkring dig muligvis har andre farver. Det vil sige at din Chef måske er rød og du måske er grøn. Det betyder at prioriteringen af hvilke ting som er vigtigst og hvordan man kommunikerer et budskab kan være meget forskellig for jer.
Lyt med og hør
Vi kommer bl.a. også inde på hvilken påklædning der er smart i forhold til jobtype, arbejdsplads og profil. Samtidig kan du høre hvordan Bente selv har arbejdet med at tilpasse sin egen profil og farver i forhold til det job hun har.
Bentes bedste råd
Find ud af hvad det er for en virksomhed du søger job i.
Hvad er deres værdier?
Hvordan er virksomhedskulturen?
Hvad står virksomheden for og er det og deres brand noget du kan identificere dig med?
Spørg dig selv om du ville gå med en jakke med virksomhedens logo på.
Go’ Jobjagt!
Diana