Malene Gregaard Wilsly har startet Power Jobsøgerne, da hun selv manglede en alternativ og mere brugbar måde at søge job på. Power jobsøgerne er et non-profit jobsøgningsnetværk hvor jobsøgende hjælper hinanden i job.

Netværket tilbyder virksomheder gratis hjælpe med at finde deres næste medarbejder.

Malene synes selv hun manglede noget, da hun ikke kom til nogen samtaler i sin jobsøgning, derfor tænkte hun at hun måtte gøre noget andet for at opnå andre resultater. Nogen af de tanker hun gjorde sig var, hvad det var hun savnede som jobsøgende, og også hvordan hun kunne markedsføre sig selv på en anderledes måde end alle andre.

Noget af det hun savnede var kolleger og nogen at sparre med, og fejre succes oplevelserne med, når der var noget. Der ud over ville det være et plus at kunne vedligeholde og udvikle hendes kompetencer og holde sig opdateret.

 

Tanken var at hun faktisk savnede det som man normalt har når man har et job i en virksomhed. Derfra kom tanken om at gå sammen med en gruppe jobsøgere og lege virksomhed, for derfor at kontakte virksomhederne.

Konceptet er at der er åbent 2 dage om ugen for de jobsøgende, og at de her kan komme og arbejde, og blive inspireret.

Et af de første projekter var at sørge for at lave arrangementer form kunne hjælpe med at sprede budskabet om netværket og dermed få flere deltagere og skabe mere omtale.

Malene brugte mere tid på at bygge Power jobsøgerne op, end på de almindelige ansøgninger, da hun var sikker på det at var det der ville give hende det næste job. Kun 6 måneder efter opstart stod Malene med 4 jobtilbud på hånden.

Hun havde brugt netværket, og de kompetencer hun havde fået ved at opbygge Power jobsøgerne til at lande tilbuddene.

Ud over at hun fik tilbudt jobbet som hun tog, blev stillingen også tilrettet til de nye kompetencer som hun havde opnået igennem projektet og igennem at vide lige nøjagtigt hvad det var hun gerne ville arbejde med.

 

Deltag hos Power Jobsøgerne

Power Jobsøgerne er for alle som har lyst til at være med til at markedsføre sig over for andre 2 dage om ugen. I modsætning til mange andre netværk af denne type er der ikke nogen restriktioner for at være med

 

Der ligges stor vægt på at man hjælper hinanden og bruger hinandens netværk. Så får man viden om en jobmulighed som ikke er noget for en selv, så er der nok en eller to i netværket som det kan gives videre til.

 

Der er fire forskellige afdelinger: salg og marketing, HR og event, Drift og Administration.

Du vælger selv om du gerne vil være med det ene eller det andet sted.

Den ene dag er en inspirations dag og den anden er en arbejdsdag.

 

’Vi taler meget om jobsøgningsglæde… du bliver mere aktiv og mere motiveret hvis du har en glæde indeni.’

 

Uge program

Malene anbefaler at man laver et ugeprogram eller månedsprogram som man som jobsøgende kan bruge til at vise til dem man bor sammen med. På den måde kan man bedre vise sine omgivelser at man rent faktisk bruger tiden på andet end at drikke kaffe på cafe.

 

Der giver også muligheden for at vise at man ikke bare er doven, som ellers er noget medierne gerne vælder at udstille jobsøgende som.

 

Sparring

Ud over de her muligheder for at kontakte virksomhederne igennem netværket, kan det også bruges til at sparre med, og hjælpe med at gennemlæse både CV og ansøgninger. På den måde hjælper man også hindanden i processen.

 

Du har også muligheden for at hjælpe andre i netværket, hvilket kan give et godt personligt boost.

 

Forrest i køen

Hos Power Jobsøgerne har de aftaler med forskellige virksomheder om at jobs bliver slået op hos dem, inden de kommer ud til den brede målgruppe af jobsøgende. På den måde har man som aktiv medlem i netværket en god mulighed for at komme foran i køen som jobsøgende.

 

Hvis man f.eks. har svært ved at komme til samtale, eller er på vej ud af dagpenge systemet eller kontanthjælpen, så gør netværket en ekstra indsats for disse mennekser. Et af de nyeste initiativer er projekt X i job. Hvor der er dag kun er fokus på en person. Forskellige grupper arbejder så med løsninger til denne person.

 

Malene´s bedste råd:

Kom ud af busken – mød nogle mennesker og lad dig inspirere.

 

Mere information

Find Malene og Power Jobsøgerne, for at få inspiration til og information om hvordan jobsøgningsnetværk kan hjælpe dig.

 

 

Go’ Jobjagt

/Diana